Niels Brock

 

 

Når studerende taler til hinanden

 

Uddannelsesinstitutionen Niels Brock bruger film til at kommunikere budskaber til de mange studerende.

 

Filmene bliver brugt til at skabe samhørighed - holdånd - blandt de unge - som for eksempel i musikvideoen 'Brock Brock' - en frisk rap der opfordrer til at "Work hard - study hard" . Den fik tusinder af hits på få dage - med humor, stil og indhold ramte den plet i målgruppen.

 

Men filmene bliver også brugt til smallere budskaber. Til at promovere enkelte uddannelser eller til at sprede budskaber - for eksempel at en praktikplads også er en arbejdsplads - og at man skal opføre sig som en voksen.

 

Ved at bruge filmene kan man lade de unge tale til de unge. Der er pokkers til forskel på en voksen lærer, der belærer om mødetider - og på en ung, der fortæller sine kamerater, hvorfor de skal tage sig selv alvorligt.  

 

Se de fire film til højre.

 

 

Livlig optikerfilm

JavaScript is disabled!
To display this content, you need a JavaScript capable browser.

De unge i optikerfilmen gør en helt optimistisk, når det gælder Danmarks fremtid. En kvik klipning med sjove billeder og hurtige bemærkninger sælger uddannelsen på en uhøjtidelig, men dog seriøs måde. Og gode quotes - fx. pigen der siger, at det er "fedt at være ekspert i noget, som andre ikke ved noget om."


Lad kasketten blive hjemme

 

"Hvis du  vil være voksen, så opfør dig som en voksen!" -- "'Fuck det'... -  det er ikke sådan vi taler her! Glem det til dine venner." -- "Det handler bare om at følge med og om at lave de ting, der skal laves."

    Filmen leverer en perlerække af  formaninger fra ung til ung. Skrev man teksten ned, ville den dø på papiret.  Og kom ordene fra en voksen voksen, ville de mangle enhver form for troværdighed. Her virker det bare naturligt, samtidigt med at billed-montagen lynhurtigt beskriver praktikpladserne." Moderne moralsk propaganda. Se den. 


Det ligner en million

JavaScript is disabled!
To display this content, you need a JavaScript capable browser.

"Brock, Brock - se og bask med dine vinger - du kan nå til tops hvis du flasher din finger". Med tekst, musik og energi fra Frank Fresh kunne det kun ikke gå helt galt. Billedesiden er en blanding af manuskript og improvisation på flere skole-locations. Pointen er genkendelighed.  Miljø og personer. Og senere et grundigt klippearbejde. Først for at få fortællingen til at fungere, derefter for at få effekterne på plads. Vi brugte to klippere. Og det ligner jo en million. Det kostede det ikke.





Man bruger hvad man har

JavaScript is disabled!
To display this content, you need a JavaScript capable browser.

Filmen henvender sig til arbejdsgiverne - for at markedsføre eleverne fra Event-koordinator-uddannelserne. Det fungerer udmærket - men der er for megen snak og for få billeder.  Og der mangler en case mere. En ekstra optagedag havde gjort underværker. Men man får det bedste ud af det, man har. Og  imponerende at eleven Majbrit på egen hånd har arrangeret et Post Danmark Rundt pressemøde.